Status fra kvadratmeterhaven 2015

Nu har efteråret så småt ramt det lille land, og så må det vidst være på sin plads at lave en lille status over årets helt store haveprojekt - nemlig kvadratmeterhaven.

Det er første år jeg har eksperimenteret med køkkenhave i højbede.
Hvis du vil læse mere om, hvorfor jeg er endt ud med at skulle give højbedene et forsøg, så klik her.

Meget er sket siden jeg i foråret fik min mand til at lægge fliser i køkkenhaven og samle højbede. 

 Og hvor så det nydeligt ud, da de første spirer begyndte at titte frem - sikken en orden.

Nu, sidst på sæsonen, ser det noget anderledes ud, men det er der jo også nogle gode efterårsgrunde til.
I grove træk har jeg været godt tilfreds med det lille eksperiment - og gudskelov for det, for det har ikke været helt billigt at stable på benene. En af de helt store succeser må sige at være jordbærrene. De har givet bedre end nogen af de andre år og samtidig har jeg kunnet holde snegle og andre jordbærtyve væk fra godterne.
En anden succes er rødbederne. Jeg såede tidligere på året et felt i kvadratmeterhaven, og samtidig kom jeg "den gamle" køkkenhavejord i en altankasse, og såede også rødbeder der.  
Vil du læse mere om det eksperiment, så klik her.

Nu her sidst på sæsonen er det også tid til at se på resultaterne af rødbede-eksperimentet, og billederne taler næsten for sig selv. Der er klar føring til kvadratmeterhaven, billedet til venstre, hvorimod rødbederne, der blev sået i altankassen dårligt er vokset. Jeg undrer mig dog lidt over, hvorfor altankassen ikke har fungeret, for jeg har ikke tidligere haft de store udfordringer med at så rødbeder i "den gamle køkkenhave". Ja ja, det kan jo være min manglende vandingsiver - selvom jeg nok vil sige, at der er blevet vandet væsentligt mere end de forrige år.

Mine ærter har også klaret sig fint, jeg har kunnet plukke en del, dog ikke så mange som ønsket, men så må jeg jo bare så nogle flere næste år. Jeg var også lidt sen til at få bundet de sidste ærteplanter op, så de endte med at ligge langs jorden, så jeg fik aldrig rigtig plukket af dem, og så sætter de jo hurtigt en stopper for produktionen. 

Det var de mindre planter. Jeg har været mere spændt på, hvordan de større planter ville klare sig i det relativt lave stykke jord, de var plantet i. Mine squash har jeg ikke været helt tilfreds med. På billedet ovenover kan man se, at planten er blevet stor og fin, men store - eller bare mindre - squash, har jeg ikke kunnet plukke mange af. Den har blomstret ufattelig fint, så hvis jeg havde taget mig sammen og brugt blomsterne i madlavningen, så havde det været en succes. Jeg har dog ikke lige været så kulinarisk eksperimenterende denne sommer, så jeg har bare ventet på en squash, som kunne rives i maden. Det er blevet til en enkelt eller to, i sparsom størrelse, og så er det som om, de er gået til efterhånden, som de har vist sig. Nu kan man på billedet se to, der er på vej, jeg tvivler dog på, at de nogensinde bliver større end dette. Jeg er derfor kommet frem til, at til næste år, så må mine squash-planter sættes i en større potte eller et dybere højbed, og så skal vi nok få squash.

Nogle andre store planter er mine kål. Jeg havde i starten af året problemer med, at sneglene spiste mine forspirede planter, så jeg måtte så igen. De planter som jeg endte med at plante ud har nok været forspiret for sent, eller også trænger de bare til lidt dybere jord, som squashen. Sneglene har også klart været en hård udfordring for min kål. Ovenover er billede af min broccoli og grønkål, som mildt sagt ikke har det for godt.Jeg har ellers været på sneglejagt utallige gange i år, men åbenbart ikke nok.

I starten af året lavede jeg en masse tiltag for at slippe for snegleinvasion, blandt andet installerede jeg kobbertape omkring det ene af højbedende.  
Vil du læse mere om dette, så klik her.

Selvom jeg havde læst på nettet, at kobbertape ikke virkede optimalt, valgte jeg dog, i desperation, at ignorere dette, og giver tapen et forsøg. Da andre åbenbart har været lige så desperate som mig, var der næsten udsolgt, så der kom kun tape omkring den ene række højbede. Jeg plantede i flere omgange i det højbed uden kobbertape, og det fik ikke lov at stå en enkelt nat, før sneglene havde jævnet det hele. I bedet med kobbertape har selv salaten fået lov at stå i fred. Salaten har nu stået der i et par måneder, og er ikke vokset ordentligt til. Hvad det skyldes, kan jeg gruble over i løbet af vinteren, men faktum er, at jeg må bøje mig for kobbertapen og det skal helt sikker også på de andre højbede til næste år.
Jeg går også med overvejelserne, om jeg skal hæve højbedene lidt, så er der længere op for sneglene, og det bliver måske mere behageligt for mig at stå ved dem - ja mange tanker, mange projekter - spændende hvad næste sæson bringer med sig af udfordringer og glæder.