Dahlia - en historie fra de varme lande

Da vi for nogle år siden fik vores drivhus op, havde jeg en drøm om et stort bed fyldt med farverige dahlia foran det. Da jeg synes, at knoldende er for dyre i forhold til, hvor mange jeg skulle bruge, valgte jeg at købe frø i stedet og så se, hvordan det endte ud.

Jeg købte et brev af to forskellige slags dahlia. Jeg har læst, at det kan være svært at dyrke dahlia fra frø, så jeg valgte at så alle frøene - der var 75 frø i hver pose. Det viste sig så, at det overhovedet ikke var svær at få dem til at gro og jeg havde nok at se til for at få dem alle til at overleve. Min fars kone havde også en drøm om et kæmpe bed med flotte dahlia, så hun var heldigvis aftager for en del af planterne.

Dahlia i flok

Da det blev efterår, fik jeg gravet knoldende op og de skulle inden døre og overvintre. Det eneste jeg fik gjort ved dem var at grave dem om, lægge dem i en kasse og komme en avis over, så jeg var spændt på, om de overlevede. Året efter, da de skulle findes frem igen havde over halvdelen overlevet, og jeg kunne plante mine knolde igen, herligt.

Nu er det så tid til at finde knoldende frem igen, og jeg var her til morgen i kælderen.

Og der i et hjørne mellem bildele og gamle ruder, stod mine dahlia-knolde, som alle så ud til at have overlevet.

Da jeg ikke er en begrænsningens mester, stopper historien ikke her. For en måneds tid siden poppede der en mail ind, hvor der stod "deres vare er på lager". Jeg havde, som tidligere fortalt, lovet mig selv, at i år skal jeg ikke overdrive haven, men jeg var jo lige nødt til at klikke ind og se, hvad det nu var jeg havde sat mig på venteliste til sidste år, og så dukkede denne fantastiske dahlia frem.

Den var jeg selvfølgelig nødt til at eje, det havde jeg jo besluttet sidste år. Da jeg alligevel skulle bestille, kunne jeg jo lige så godt købe en mørk dahlia og en violet kaktus-dahlia med - portoen var jo den samme.
Man skulle tro, jeg så havde rigeligt, men hvad gloede på mig, da jeg skulle i netto?

Tja, jeg lærer det nok aldrig. Nå men nu er alle mine knolde lagt til forspiring, så de er klar, når de skal graves ned.

De andre år har jeg bare lagt dem i nogle kasse med lidt jord i bunden og lidt jord over og sat dem i kælderen igen til forspiring. De er blevet vandet nogle enkelte gange undervejs, og indtil nu har de spiret hvert år.
Historien slutter ikke endnu, for jeg var så "heldig" at sammen med mine nyindkøbte dahlia-knolde fulgte en lille gave - en pose dahlia-frø indeholdende 75 nye frø. Samtidig skulle jeg sidste år prøve noget nyt - nemlig tage frø fra mine egne dahlia.

Dahlia-frø fra mine egne planter

 Tror min begrænsning i år må være, at jeg kun afprøver mine egne frø, så må jeg se, om jeg kan få lige så meget held med dem, som jeg fik med de indkøbte.




Det skal nok blive en fin blomster-sæson med mange buketter.