Påskeliljer i haven

Før vi flyttede i hus, var jeg ikke den helt store påskelilje-fan. Jeg syntes faktisk, at det var en lidt kedelig blomst, men det må siges at have ændret sig efter, at der er kommet have til.
Der er ikke noget bedre end at gå ud i sin have og plukke et eller andet, som kan tages med ind. Endnu bedre er det, hvis det er noget, hvor man ikke selv har skullet arbejde for resultatet (for når det skal frem, så er jeg meget glad for ting, som passer sig selv).
En af de ovenfor omtalte "selv-passere" må siges at være påskeliljen. Det første år i huset/haven piplede det frem med diverse blomster, herunder påskeliljen, og den fik pludselig en helt ny betydning for mig.
Jeg har siden flyttet rundt på løgene, da de sjovt nok altid har ligget det forkerte sted. På grund af den megen flytten rundt, er det heller ikke alle der har overlevet, men jeg bliver så glad, når jeg hvert forår kan se, at der er nogen, som har overlevet. I år er ingen undtagelse.

Jeg tror, at jeg vil lade disse stå, hvor jeg plantede dem sidste år. Nu går jeg med overvejelser om, jeg skal lave et helt bed fyldt med påskeliljer, da kunne være et fantastisk syn, og så har man det heller ikke nær så dårligt, hvis der lige skal plukkes en håndfuld med ind.