fredag den 10. april 2015

Tomater vs. kål

Efter jeg fik pottet diverse over i mere jord, må jeg sige, at min kål ser noget ynkelig ud.


Der er ikke meget sul på denne plante, og det eneste der gør, at den står oprejst, er blomsterpinden. Utroligt, når man tænker på, hvor stor f.eks. rosenkålen skal kunne nå at vokse sig i løbet af en eneste sæson, og hvor meget vægt den skal bære.

Når man så kigger på tomatplanterne, som blev sået samtidig, så fatter man da bare intet.



Tykke stængler og store, flotte blade har de, og det bedste af det hele - de dufter allerede herligt, når man kommer tæt på. Så kan tankerne da kun gå til sol og solmodne tomater.

For at komme tilbage til min noget ynkelige kål, så tror jeg, at jeg må så et par ekstra planter, så jeg er sikker på, at der bare er et par enkelte, som bliver til noget. Så må vi se, hvem der vinder i udbytte i år - tomaterne eller kålen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar