Buskbønnens tur

Nu er mine mange slags bønner efterhånden nået en højde, hvor jeg ikke længere kan overse dem. Første skridt på vejen må være at få plantet mine buskbønner, de kan komme i krukker og holdes inden døre indtil, at jeg er sikker på, at der ikke længere er nattefrost.

Bemærk venligst de noget forkølede, små planter, som står til venstre for de prangende bønner. Det er endnu et hold broccoli og rosenkål, som jeg har "sat over". Jeg må indrømme, at alle planter fra den første spiring døde ved ompotningen. Jeg har sjældent oplevet noget så skrøbeligt, som samtidig skal nå at blive så stort og robust inden sæsonen er ovre.
Jeg har en gang før haft rosenkål og grønkål, som jeg også selv forspirede. Der kan jeg slet ikke mindes, at der var problemer. Det var bare så, potte ud i køkkenhaven, og så klarede de sig selv og blev noget så fine. Gad vidst om det er det, at de står på selvvandingssystemet, de kan måske ikke tåle den konstante fugt. Nå, men jeg giver lige disse et ekstra forsøg, det må da kunne lykkes igen.

Tilbage til bønnerne. Da jeg skulle finde ud af, hvilken bønne der var hvad, fandt jeg ud af, at de største planter rent faktisk er pottebønnerne, og dem som bliver lavest, meget mystisk. Spændende at se, om det er de rigtige bønner, der er kommet i posen fra producenten eller om jeg får kæmpe-bønner i mine krukker.

Så blev der pottet om, og de står ganske fint i deres nye hjem. Den store krukke kommer ind i udestuen igen, men den enlige bønne må stå sin mandomsprøve i drivhuset. Hvis den klarer de næste par nætter uden at knække halsen, har den banet vejen for sine brødre, som så kan gøre den selvskab.