For nogle år siden skulle vi have anlagt ny indkørsel, og i den forbindelse blev det muligt, at jeg kunne få et bed op langs hele indkørslen. Jeg så straks de bugnende mængder af blomster, der skulle være og ikke mindst bunker af tulipaner og andre løgplanter.
Da jeg gerne ville have rigtig mange tulipaner i bedet uden, at det kom til at se for rodet ud, ville jeg sætte dem i klaser. Jeg havde forestillet mig, at de skulle gå fra hvid til sart lyserød, lidt mørkere lyserød, pink og så afslutte med den helt mørkviolette, som nærmest er sort. Ifølge mit hoved ville det komme til at se helt fantastisk ud.
Her er resultatet.
Da jeg gerne ville have rigtig mange tulipaner i bedet uden, at det kom til at se for rodet ud, ville jeg sætte dem i klaser. Jeg havde forestillet mig, at de skulle gå fra hvid til sart lyserød, lidt mørkere lyserød, pink og så afslutte med den helt mørkviolette, som nærmest er sort. Ifølge mit hoved ville det komme til at se helt fantastisk ud.
Her er resultatet.
I det første indhak har jeg de hvide tulipaner. Her er der to slags. En tidlig og en lidt senere. Disse hvide tulipaner, med hvid kant rundt på bladene, er de første der kommer.
De er nu ved at blive afløst af denne hvide "krone". De hvide tulipaner må siges at være vellykkede og er bare så fine.
I det næste indhak har jeg de sart lyserøde. Ved ikke lige, hvad der er sket med dem i år, der er godt nok forsvundet nogen siden sidste år. Jeg har sat omkring 20 løg, og som man kan se, er det kun to der er kommet i år. Samtidig er de ikke rigtigt lyserøde, der er mere lidt laksefarve over dem.
Nu er det så, det begynder at blive rigtig morsomt. De tulipaner jeg lige har omtalt blev købt på planteskolen. Da de jo koster i dyre domme, og man nemt kan blive fristet af et godt tilbud, faldt jeg for fristelsen, da Netto havde tulipanløg til salg. Der var lige de farver, jeg skulle bruge, og så til en fantastisk pris.
Herunder er det, som skulle være de mørkere lyserøde. Tja, man kan da godt se, at der er lidt lyserød i kanten af bladene, men de er nu lige så meget hvide, så helt tilfreds er jeg ikke.
"Morskaben" stopper dog ikke her, tværtimod. Alle kan da se, at de tulipaner herunder er pink, ik? Ved ikke lige, hvad der er gået galt ved pakningen, men mine øjne fortæller mig, at det ikke er i nærheden af at kunne kaldes pink.
Min nabo, som også skulle plante til på deres side af hegnet, var også i netto og købe sig fattig i tulipaner samme år. Hun har også fået "pink" tulipaner, og som hun siger, det var i hvert fald ikke en farve, hun selv havde valgt, hvis den havde været afbilledet på pakken.
Det er selvfølgelig en måde at komme af med en masse tulipanløg på, hvis ingen vil købe dem, så sætter man bare et andet billede på, sælger til billig pris. Og er der mon nogen, som kommer og klager et halvt år efter? Ikke mig.
De sidste tulipaner skulle være næsten sorte, og det kan enhver da også se, at disse er eller hvad.
For mig ser de nu mere røde ud, det kan også være ganske fint, hvis man vil have røde tulipaner, men jeg syntes nu ikke lige, det var det, jeg stod og manglede i min have.
Da vi flyttede ind i huset var der tulipaner over det hele i rød og gul. Jeg har efterhånden flyttet rundt på disse et hav af gange. Det var ikke farver, jeg selv ville have valgt, men da de nu fulgte med huset, syntes jeg heller ikke, de bare skulle kasseres.
De gule tulipaner er for længst gået til et eller andet sted. De blev gravet ned der, hvor drivhuset står nu, og jeg kunne ikke finde løgene igen, da der skulle graves ud til drivhuset.
De røde derimod har jeg flyttet 3-4 gange. P.t. står de foran det, der indtil for en måneds tid siden var indhegningen på min køkkenhave.
Jeg synes, det ville se fint ud, at køkkenhaven blev omkranset af fine, røde "hjerter", som svævede i luften. Da jeg jo har alle disse røde tulipaner, var det jo ikke lige flere røde tulipaner, jeg manglede og slet ikke nu, hvor vi er i gang med at nedlægge indhegningen til køkkenhaven, for så skal tulipanerne jo have ny plads igen igen.
Samtidig er planen, at alle tulipaner langs indkørslen også skal have nyt hjem. Sådan som det ser ud nu går i hvert fald ikke.
Nå men for mange tulipaner er jo ikke det værste at have, nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får fordelt de forskellige farver rundt op i min "store" have, så de tager sig bedst ud. Har en snu plan, som går ud på at købe flere tulipanløg til efteråret. Måske ikke den mest nærliggende tanke, når man står med en masse tulipaner, som mangler ny plads, og dog.
Planen er p.t. at jeg vil grave alle de røde op. Så vil jeg købe en masse orange og "sorte" tulipaner og lave et "ildbed" for enden af min "frugtlund".
Jeg drømmer stadig om nogle lyserøde og pink tulipaner, så vil købe nogle af disse og blande med dem jeg i forvejen har, og så kan der også komme nogle lilla ind imellem. Det er planen, at de skal plantes i den gamle grukedel, som forhåbentlig, efter snart seks år, finder vejen frem fra kælderen.
Så er der mine hvide tulipaner, som jo ellers står så flot. Dem er jeg jo nok også nødt til at finde en ny plads til, har bare ikke helt fundet ud af hvor. Den oprindelige plan var, at sætte dem sammen med de lyserøde og lilla tulipaner, hvilket måske stadig kan ende med at blive løsningen, men forleden kom jeg forbi et sted, hvor de havde hvide, gule og orange tulipaner stående sammen. Wauw det så godt nok godt ud, der var forårsstemning over den sammensætning, så det er jeg selvfølgelig solgt til.
Og fik jeg nævnt, at jeg elsker tulipaner?








Ingen kommentarer:
Send en kommentar