Der sker så utroligt meget i haven for tiden, så det er svært at se skoven for bare træer. Nå, men her kommer en lille up-date fra kvadratmeterhaven.
Jordbærrene står super flot med massere af blomster, dog ikke så mange som jeg kunne have håbet på, men tålmodighed er en dyd, og de skal jo lige nå at falde til i deres nye hjem, så mon ikke de giver endnu mere næste år.
Ærterne, rødbederne og radiserne skyder også godt i vejret, hvilket dagligt minder mig om, at jeg snart skal have lavet et stativ til ærterne. Jeg har de sidste fem år haft en masse pinde til netop sådan et projekt. Pindende stammer fra vores gamle dronningebusk, som var flere meter høj. Der kunne jeg gå og tage de fineste pinde hvert år og i de mængder jeg kunne bruge. Dronningebusken måtte lade livet for en del år siden, men pindende havde jeg gemt. I år er der så sket det, at min mand gerne vil have ryddet op i haven, og i hans oprydningsiver har han smidt alle mine pinde ud, for de rodede. Hmm, hvad jeg havde troet skulle blive et nemt lille opbindingsprojekt er nu blevet en udfordring, for det ser ud til, at jeg er nødt til at gå ud og købe nogle pinde.
I det bagerste kvadrat til venstre har jeg sået forårsløg, men de har endnu ikke vist sig, men det er nu heller ikke mere end en uge siden de kom i jorden.
Ærterne, rødbederne og radiserne skyder godt i vejret, hvilket
dagligt minder mig om, at jeg snart skal have lavet et stativ til
ærterne. Jeg har de sidste fem år haft en masse pinde til netop sådan et
projekt. Pindende stammer fra vores gamle dronningebusk, som var flere
meter høj. Der kunne jeg gå og tage de fineste pinde hvert år og i de
mængder, jeg kunne bruge. Dronningebusken måtte lade livet for en del år
siden, men pindende havde jeg gemt. I år er der så sket det, at min mand
gerne vil have ryddet op i haven, og i hans oprydningsiver har han
smidt alle mine pinde ud. Hmm, hvad jeg havde troet
skulle blive et nemt lille opbindings-projekt er nu blevet en udfordring,
for det ser ud til, at jeg er nødt til at gå ud og købe nogle pinde.
To pinde har dog overlevet min mands oprydning, og så havde vi nogle jernspyd stående, så de almindelige bønner og hestebønnerne har fået noget at kravle i. Det ser dog ud til, at jeg må i gang med at så nogle almindelige bønner igen, da de har haft lidt svært ved, at varmegraderne ikke har været højere. Jeg er bare ikke heldig med bønner. Sidste år fik jeg også sået og plantet ud for tidligt, så der kom ingen bønner, men sådan skal det ikke gå i år, så frem med frøene igen.
For nogle uger siden såede jeg en lille række sukkerærter, som jeg egentligt havde opgivet, men se nu der, små, fine skud, så nu må jeg finde mine ærtefrø frem igen og få sået flere ærter, jeg skal bare ikke gå ned på ærter i år.
Da jeg i starten af sæsonen stod og kiggede på min kvadratmeterhave var jeg overbevist om, at der ikke tilnærmelsesvis ville være nok plads til alle mine ting. Som status er nu, er jeg ikke engang halvvejs med at så alle felterne til, så må nok til at få fingeren ud. Jeg har broccoli, rosenkål, grønkål, squash og salat til forspiring, så der er stadig planter på vej, men jeg kunne godt bruge noget mere for at få fyldt pladsen op her tidligt på året inden, de andre ting skal plantes ud. Det må jeg arbejde på til næste år, for det er jo fjollet at have noget af haven stående bar, specielt når man tænker på, at jeg har bedt min mand om at få udbygget endnu et stykke af den gamle køkkenhave til kvadratmeterhave.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar