Når man har gået og nusset om nogle planter, fra de var små frø i februar/marts måned og frem, så er det altid spændende, hvornår de første resultater viser sig.
De sidste par dage har jeg kunnet nyde synet af to kommende tomater i drivhuset. Var spændt på, om jeg kunne drive noget frem i år, har ikke fået kalket drivhuset endnu, så sol og varme er der masser af, og også lidt for meget. Jeg har gået og rystet mine tomatplanter i håb om, at det kunne gøre det ud for bestøvning, og indtil videre ser det ud til planen er lykkedes.
I sidste uge fik jeg plantet tre tomater på 'friland' i mit italiensk-inspirerede hjørne. De var noget forkølede at se på, men der gik ikke mange dage før, de første to tomater viste sig.
I dag sad jeg så for første gang på min nymalede bænk og nød en kop kaffe. Jeg sad og kiggede på alle herlighederne, og pludselig spottede jeg en lille tomat på min krukketomat, lykken vil ingen ende tage, og hold nu fast hvor vi skal spise tomater i år, hvis alt går efter planen.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar