Nu er en dejlig ferie vel overstået, og vi er netop vendt hjem fra det store "Fynsland". Når man nu ikke har været hjemme i, hvad der efterhånden ligner et par uger, ja så ved man jo godt, at det nok ikke er det kønneste havesyn, der møder en.
Vi var da også kun lige nået ind i indkørslen, da visne blomster bød os velkommen.
Mine smukke Westerland-roser, som ellers har blomstret så smukt, og stadig stod flot, da vi drog på ferie, må i den grad siges at være afblomstret, så allerede der meldte første haveprojekt sig.
Svigermor har sørget for vandingen det meste af min fraværende tid, men de sidste par dage har vi holdt ferie med dem på Fyn. Det var derfor også spændende lige at tage et kig i drivhuset for at se, om alt havde overlevet et par varme dage uden vand.
Et par skoleagurker har vokset så meget, at de nærmest er revnet. Spises tror jeg ikke jeg vil give mig i kast med, men så er det man ærgrer sig over, at vi ikke har fået en kompostbeholder, så de kunne gøre gavn på anden vis.
Selve tomatplanterne kunne godt se ud til at trænge til lidt at drikke, men til gengæld er der ved at være gang i selve frugterne. Røde, gule, sorte, store og små tomater er ved at være klar, så i morgen må jeg ud og høste og se, hvad der kommer ud af det.
I drivhuset har de første auberginer også meldt deres ankomst. Da vi ikke er de helt store aubergine-spisere, men lidt er godt, har vi de sidste par år haft denne slags. De bliver ikke meget større end tomater, så der skulle være en chance for at få dem spist.
Ude af drivhuset igen, må jeg jo nok erkende, at roserne trænger til en gevaldig studsning. Der er stort set ikke andet end visne blomster tilbage, men til gengæld har ukrudtet hygget sig gevaldigt.
Kvadratmeterhaven kan tilbyde årets første squash, og flere er på vej.
Vores vin står noget så fint nu med massere af druer på. Det er bare ærgerligt, at de er rævesure, må tænke over, om jeg skal eksperimentere med lidt druesaft i år, så de kan bruges til andet end pynt, men fine det er de.
Min lille hyggekrog, som var tiltænkt som min "ego-plads", er ved at være noget tilgroet. Nogle af hindbærbuskene er vokset så meget, at de hænger ind over hele området, så man nærmest dårligt kan komme frem eller tilbage, og sidde på stolen og kigge på herlighederne kan i hvert fald ikke lade sig gøre.
Min "italienske" afdeling kan nu også tilbyde tomater. Mine pottetomater ser noget ynkelige ud, men der er da massere af tomater på, men det billede der var på pakken med store, flotte, grønne planter spækket med røde tomater, synes jeg ikke lige passer overens med, hvad mine krukker kan tilbyde. Til gengæld ser tomaterne, som har fået en kapillærkasse, ud til at stortrives, og en par røde tomater kunne jeg da også spotte.
Ribsene er i den grad klar til at blive plukket og forvandlet om til noget lækkert. Ikke kun de fine røde bær indikerer dette, men den solsort, som jeg så forsvinde i en vis fart, minder mig også om, at der nok ikke skal gå for mange dage, før end jeg får taget mig sammen til en lille indsamling.
Gulerødderne begynder også at få en fin størrelse, nu er der da mere end en enkelt bid at hente, når man plukker en.
Det var en lille status på, hvordan haven ser ud, og jeg måtte straks i gang og tog havehandskerne på. Fokus lå i mit lange bed langs indkørslen. Der skulle klippes roser og akelejer samt luges i al almindelighed. Jeg var ikke kommet langt før, jeg stødte på denne lille selvsåede ting - billedet ovenfor.
Jeg troede først, det var endnu et valnøddetræ, men da jeg fik hevet roden med op, var der ingen valnød, som der har været de andre gange, jeg er stødt på sådan et lille træ. Så nu blev jeg helt i tvivl om, hvad det kunne være. Skulle der være nogen med et kvalificeret bud, så må I endelig skrive og gøre mig lidt klogere - men uanset hvad, så er træet fjernet, der blev klippet og luget, og nu står bedet noget så fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar