Som man siger.
Forrige år ville jeg gøre det i solsikker. Jeg havde købt frø til røde solsikker, som viste sig at være noget af en succes. Der kom mange blomster på hver plante, de blev ikke så høje som de gule, og så kunne jeg plukke de smukkeste blomster og tage med ind.
Forrige år tog jeg frø fra disse smukke, røde solsikker, og året efter fik jeg sået nogle af disse frø. Om det var en forkert solsikke jeg havde endt med at tage frø fra, eller om de bare havde bestøvet sig på kryds og tværs vides ikke, men det var i hvert fald ikke røde solsikker jeg fik ud af det.
I år ville jeg så gøre forsøget igen. Jeg såede de sidste frø, fra den pakke jeg i tidernes morgen havde købt. De begyndte også at spire alle sammen, men som med så meget andet, var jeg for langsom til at få plantet ud. Mange af planterne gik til, og da jeg endelig fik taget mig sammen, var der kun en enkelt tilbage. Men med tanke på solsikkerne forrige år, så skulle en enkelt plante også give rigeligt til, at jeg kunne plukke bare et par gange.
Jeg fik sat den lille plante ud i bedet med mine georginer, og så har jeg ellers ventet. Nu er der snart gået et par måneder, hvor den ligesom bare har stået og stået. Jeg havde faktisk opgivet, at den overhovedet skulle blive til bare det mindste, men se nu her.
Den mindste, fine GULE solsikke har tittet frem. Ja ja, det må vel være bedre end ingenting, og så må jeg nok have i baghovedet til næste år, at jeg skal huske at købe friske frø, for de der røde solsikker, dem vil jeg gerne have igen.
Forrige år ville jeg gøre det i solsikker. Jeg havde købt frø til røde solsikker, som viste sig at være noget af en succes. Der kom mange blomster på hver plante, de blev ikke så høje som de gule, og så kunne jeg plukke de smukkeste blomster og tage med ind.
Forrige år tog jeg frø fra disse smukke, røde solsikker, og året efter fik jeg sået nogle af disse frø. Om det var en forkert solsikke jeg havde endt med at tage frø fra, eller om de bare havde bestøvet sig på kryds og tværs vides ikke, men det var i hvert fald ikke røde solsikker jeg fik ud af det.
I år ville jeg så gøre forsøget igen. Jeg såede de sidste frø, fra den pakke jeg i tidernes morgen havde købt. De begyndte også at spire alle sammen, men som med så meget andet, var jeg for langsom til at få plantet ud. Mange af planterne gik til, og da jeg endelig fik taget mig sammen, var der kun en enkelt tilbage. Men med tanke på solsikkerne forrige år, så skulle en enkelt plante også give rigeligt til, at jeg kunne plukke bare et par gange.
Jeg fik sat den lille plante ud i bedet med mine georginer, og så har jeg ellers ventet. Nu er der snart gået et par måneder, hvor den ligesom bare har stået og stået. Jeg havde faktisk opgivet, at den overhovedet skulle blive til bare det mindste, men se nu her.
Den mindste, fine GULE solsikke har tittet frem. Ja ja, det må vel være bedre end ingenting, og så må jeg nok have i baghovedet til næste år, at jeg skal huske at købe friske frø, for de der røde solsikker, dem vil jeg gerne have igen.
Men det er da en yndig lille sag, der står og lyser op i det grå efterårsvejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar