Forspiringen i gang

I forhold til de andre år, har jeg været noget sen til at komme i gang med forspiringen. Hvert år har jeg været gået i gang i februar, hvilket har resulteret i ufatteligt mange, store planter, som har skullet passes længe inden døre, før temperaturen var høj nok til, at det kunne rykke i drivhus eller på friland.
Jeg havde derfor lovet mig selv, at det ikke skulle ske igen i år. På trods af det, har jeg dog, især mentalt, de sidste 3-4 uger lagt op til at komme i gang. Pludselig er det blevet påske, og tiden er i den grad kommet til, at tomaterne skal "sættes over", så for 4-5 dage siden fik jeg fundet mit selvvandende minidrivhus frem, fyldt det med jord og sat frøene frem.

Jeg har tidligere på året fået sået to tomatplanter, som blev ompottet for nogle uger siden. Det er min thai tomat, som skal stå i udestuen. Efter de blev pottet om i min superjord, som også bliver brugt i kvadratmeterhaven, har de godt nok mistet pusten. Normalt når tomaterne bliver pottet om, bliver de lidt triste de første par dage, indtil de vender sig til de nye forhold, men disse to begyndte at visne helt ind, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde megen tiltro til, at de ville komme sig.

Da jeg så stod og skulle forspire de mange andre tomatfrø, som jeg har været heldig at få gennem "tomatentusiasterne", måtte der lige sås en thai-tomat mere. Efterfølgende ser det dog ud til, at de først såede af slagsen har klaret den, mod alle odds, de er i hvert fald begyndt at skyde grønne blade og vokse lidt, men synes stilken ser noget tynd og skrøbelig ud, så kampen er ikke helt vundet endnu.

Jeg har primært sået tomater, tror det er blevet til 20-30 forskellige tomatsorter, som jeg er meget spændt på at se resultatet af, men også spændt på, hvor jeg dog skal finde plads til alle de herlige planter, der forhåbentlig kommer.

Planen var, at jeg ikke skulle investere i nye frø i år, da jeg har så mange liggende fra tidligere. I forgårs opdagede jeg dog, at jeg havde fået bund i mine aubergine-frø, og selvom vi ikke spiser i voldsomme mængder af dem, har jeg været utroligt glad for at have dem i drivhuset. Da jeg alligevel skulle afsted til planteskolen, skulle jeg lige se, hvad de ellers havde af fristelser. Jeg fandt disse herlige mini-agurker, frøene i midten, som jeg så på nettet sidste år. Vores dreng på snart 5 år er ikke meget for grøntsager, men en ting han kan spise er agurker, så det er jo helt oplagt, at jeg måtte have dem med i kurven. Sidste fristelse var vandmelon. Jeg har prøvet en gang at så melon. Vi fik en meget lille størrelse ud af det, så jeg vil ikke sige det var en kæmpe succes, men hvor er det fascinerende, hvis man kan lave sine egne vandmeloner, så jeg må simpelthen give det et forsøg igen, og denne gang nok også smide lidt mere kærlighed efter dem.

Nu står tomater, agurker, auberginer og vandmelon og hygger sig med blandt andet rosenkål, broccoli, peberfrugt og chili, så nu er det bare at vente med spænding på, hvornår de første spirer titter frem.