Kvadratmeterhaven

Så kom tiden til, at jeg skulle kigge lidt mere på mine højbede. Til at starte med skulle de lige fores med lidt ukrudtsdug - i tilfælde af at underlaget (ukrudtsdug, grus og fliser) ikke skulle være nok:-)

Da jeg kom på idéen med at lave højbede i køkkenhaven, ville højbedene her have været "good to go" med almindeligt jord i, men planen blev en anden efter min fødselsdag. Min mand havde nemlig hørt, at jeg gerne ville afprøve højbede i køkkenhaven, så han havde fundet denne bog til mig.

Til en start troede vi begge, at det "bare" var en bog om at have sin køkkenhave i højbede. Da jeg begyndte at læse i bogen fandt jeg hurtigt ud af, at det er et lidt andet koncept, som selvfølgelig må afprøves.
Derfor skulle der også monteres nogle kroge af en art, så jeg kunne binde noget snor i.

Så kom tiden til jorden, og det var jo ikke bare at fylde jord i. Nej, der skulle laves en helt speciel blanding af kompost, spagnum og noget, som hedder vermiculite (et mineral/sten, som bliver varmet op til det bliver knust i små dele). Da jeg skulle på jagt efter sidstnævnte, fandt jeg ud af, at det var en noget pebret sag at anskaffe sig, og ikke lige noget man køber i storkøb hos plantecentret. Jeg var heldig at finde det over nettet til en overkommelig pris nemlig her.
Jeg fandt efterfølgende ud af, at vermiculite ud over at blive brugt til f.eks. køkkenhaven også bliver brugt i udlandet som hulrumsisolering og kommes også i køernes foder nogle steder. Meget mystisk produkt, og jeg var meget spændt på, hvordan det mon så ud.

Her er det så.
Så var det bare om at få blandet, og da det var en større mængde der skulle til, sagde min "fødselsdagsgave" at der skulle en presenning til.

Det færdigblandede fyld

  Så skulle jorden bare i de to bede, jeg havde foret, og så skulle der spændes snor ud.

Da jeg i starten læste i "kvadratmeterhaven" tænkte jeg, at vi kunne bruge lidt af hans koncept men ikke gå "all in". Efter jeg fik læst lidt mere må det siges, at jeg blev solgt til konceptet, og jeg lægger al tillid til, at dette bliver svaret på alle mine køkkenhavebønner.

Ifølge Mel Bartholomew, som har lavet bogen, er der ikke grænser for, hvad man kan få til at gro i disse bede. Grunden til at det er delt op i felter skyldes, at man så lettere kan overskue, hvor meget der rent faktisk kan være plads til i et bed på 1 x 1 meter, og det må siges at være meget, hvis hans koncept holder. Samtidig - og endnu bedre - skal der stort set ikke luges, man slipper for at vende jorden hvert forår, der skal ikke længere gødes og man skal kun bruge 10 min. dagligt i haven. Det lyder jo helt fantastisk, og jeg skal med glæde komme med tilbagemeldinger på, hvordan det kommer til at gå.
Men første skridt må jo være at komme noget i jorden, og det kommer vi til en anden dag.