Vores udsigt fra køkkenvinduet er bagsiden af huset og ikke noget kønt syn. Når man er i mellem madlavning og opvask, og kigger på "udsigten" går tankerne hurtigt på, hvordan vi kan få tingene deromme brugt, så der kan blive ryddet op og af vejen.
Udsigten har blandt andet budt på dette fantastisk "smukke" stykke tagrende, som guderne må vide, hvorfor vi har gemt.
Samtidig har jeg gennem årene fået/købt en masse salat, som aldrig rigtig er blevet brugt. Dette skyldes nok, at vi ikke er de store salat-spisere, men især har det skyldtes, at jeg ikke rigtig har vidst, hvor jeg skulle plante det.
Så kom idéen til, at jeg da kunne kombinere disse to ting.
Så kom idéen til, at jeg da kunne kombinere disse to ting.
Jeg har lagt nogle store sten i hver ende af tagrenden, som også lå og rodede på grunden, så jorden ikke fiser af lige med det samme.
I min begejstring over det lille projekt, fandt jeg også radiser og forårsløg frem og såede. Nu er det bare at vente i spænding og se, hvor mange af disse gamle frø, som bliver til noget.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar