Nu er tiden kommet, hvor jeg vil prøve at sætte lidt mere i drivhuset og se, hvordan det klarer sig. Min buskbønne har klaret det fint, så tænker andet også vil kunne klare mosten.
Jeg havde egentlig opgivet agurkeplanterne fra min første såning. De ser noget sølle ud og har gjort det stort set siden, at de blev pottet om. De føles som om, at de har fået for meget vand, men jeg har ikke vandet dem så meget, så ved ikke helt, hvad problemet er.
Jeg havde egentlig opgivet agurkeplanterne fra min første såning. De ser noget sølle ud og har gjort det stort set siden, at de blev pottet om. De føles som om, at de har fået for meget vand, men jeg har ikke vandet dem så meget, så ved ikke helt, hvad problemet er.
Nå, men i går, da jeg havde besluttet mig for, at de første ting skulle prøve at overnatte i drivhuset, så jeg, at en af mine skoleagurker havde to, fine blomster. Det er da ikke til at stå for. Den lille stakkel var den første, som skulle en tur i højbedet i drivhuset. Jeg var på planteskole og købe tagetes, da det skulle holde diverse skadedyr på afstand. Så min agurk fik følgeskab af lidt blomster og så noget italiensk basilikum, som jeg har forspiret.
Da jeg her til morgen kunne konstatere, at alle planter havde overlevet natten, måtte jeg straks i gang med at få noget mere derud. Det må siges, at jeg er mest spændt på mine tomater, både fordi de fylder mest i udestuen - og er blevet så store og fine, men også fordi, jeg har haft udfordringer hvert år med lige præcis tomaterne, og de i år skal i kapilærkasser, så jeg er meget spændt på at få plantet ud.
En pose jord er købt til formålet. Jeg fik klippet hul både i top og bund samt skubbet lidt jord ned i tragten på kapilærkassen. Da det er første gang jeg skal give mig i kast med dette selvvandingssystem, ved jeg ikke, om jeg har gjort det rigtigt, men omvendt tænker jeg også, at det er begrænset, hvor meget der kan gøres forkert.
Tre stk. tomatplanter plantet ud - en almindelig rød, en gul og en violet.
Jeg har bundet noget ståltråd på tværs i drivhuset, hvor jeg har bundet snor i, som både sidder fast i ståltråden og er bundet nederst på tomatplanten.
Jeg har bundet den nederste knude lige under den nederste stængel, og ikke for stramt, så planten har plads til at vokse. Så kan man sno tomatplanten rundt om snoren efterhånden som den vokser, og så slipper man for støttepinde.
Højbedet ser stadig noget bart ud, men i dag kom der genovese-basilikum, kanel-basilikum og flere tagetes i, så efterhånden skal det nok komme til at se godt ud. Nu mangler jeg bare, at mit nye kuld agurker vokser lidt mere til, og så skal de nok fylde resten af bedet ud.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar