mandag den 4. maj 2015

Pelargonierne flytter ud

Nu har jeg besluttet, at dagen i dag bliver dagen, hvor pelargonierne rykker udendørs.


Der er godt nok sket meget med mine tørre "pinde", som blev hentet op fra kælderen tidligere på året. Nu står de store, flotte og med masser af blomster i vindueskarmen og "skriger" på at komme ud og pynte ved hovedtrappen.


Dagen er jo som udgangspunkt ganske fin at sætte dem ud i, der er overskyet og alligevel dejlig lunt. Er dog stadig lidt i tvivl med de nætter, så til en start må jeg jo nok prøve at huske, at samle potterne om aftenen og lige lægge lidt fiberdug over, så de ikke knækker halsen.


Vupti, så er der sommer ved hovedtrappen, den ser nu kønnere ud med lidt blomster. Nu er det bare virkelig, at jeg kommer på prøve, for kan jeg holde gejsten med vandingen eller ej?
Nå, men i hvert fald er de kommet ud og pynter, lidt festligt skal det jo se ud på denne 70 års dag for Danmarks befrielse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar