Akeleje

Nu begynder akelejerne lige så stille at afblomstre og gå i gang med at sætte frø.

Akelejer fås i et hav af farver, og det smarte ved dem er, at de alle ser fantastiske ud sammen, så man behøver ikke gå så forfærdeligt meget op i, om det er den ene eller anden farve man får fat i. Tror også, som med så mange andre blomster, at på grund af bestøvningen, kan man aldrig vide sig helt sikker på, hvordan afkommet bliver af frøene. Jeg synes oftest, at det er i de lyserøde og violette toner, at akelejerne ses i, men har dog også set, i min farmors have, røde og hvide akelejer.

Vil man være sikker på, at blomsten bliver præcis som moderplanten, skal man i stedet grave knolden op. Jeg har ikke prøvet sidstnævnte, men den akeleje, der er på billedet ovenfor, fik jeg som knold, så mon ikke princippet virker hele vejen rundt på andre akelejer også. Det kunne være et godt lille projekt at eksperimentere med her til efteråret. 

En god ting ved akelejerne, ud over de ser fantastiske ud, er, at de tiltrækker en masse bier, som så også lige kan bestøve resten af haven, når de nu alligevel er der. 

Akelejerne bliver noget høje i det, så det skal man selvfølgelig lige tænke over, når man går i gang med at så dem.

Det er let nok at genkende en akeleje, når den er i blomst, men hvordan ser den egentlig ud, når den går i frø? På billedet ovenover er mine akelejer så småt ved at sætte frø, der er stadig nogle enkelte blomster tilbage, så man kan stadig genkende blomsten, men der går ikke længe før, at den sidste blomst er afblomstret.

 På tæt hold ser frøstandene således ud. De ligner nærmest små, grønne kroner. Ved ikke om min teori holder, men har lagt mærke til ved mine egne, at de frøstande som kommer fra de mørke blomster, bliver mere mørke i det end dem, som kommer fra de lyserøde blomster, det kan måske bruges som en guide, hvis man kun er interesseret i de lyse eller mørke farver, jeg giver dog ingen garanti for resultatet i sidste ende.

Når frøstandende er klar til at blive høstet for frø, ser de således ud. De har åbnet sig, så man kan se ned til alle frøene. Det er bedst at tage fra de frøstande, som er begyndt at gulne og se lidt visne ud, så er man sikker på, at frøene er helt tørrede og klar.

Der er mange frø i en frøstand, billedet ovenfor er frø fra en enkelt frøstand og kan i princippet være rigeligt til at få et fint stykke med blomster, men man kan lige så godt tage lidt ekstra, så man er sikker på, nogle bliver til noget, og så er der jo også chance for forskellige farver, hvis man tager fra forskellige planter.

Jeg brugte 15 min. og så havde jeg fyldt et fint lille glas med frø, så nu er der rigeligt til, hvis familie og venner skulle have lyst til akelejer i haven. 

Når man har høstet sine frø er det i princippet bare at drysse dem rundhåndet ud der, hvor man kunne tænke sig dem. De skal ikke graves ned men bare ligge oven på jorden. Når jeg har læst lidt om dem står der, at de er alt fra 1-årige til, at de kan blive op til 5 år. Jeg troede de var 2-årige, og det først var andet år, at de rigtigt blomstrede, hvilket har passet fint her. Uanset hvor mange år de bliver, kan man altid for en sikkerheds skyld tage nogle af de mange frø, de sætter, og drysse ud på jorden igen, så er man da sikker på, at noget kommer op året efter igen.