søndag den 7. juni 2015

Nyt fund

For et par uger siden, var svigermor og jeg på "rov". To bænke var sat ud til storskrald, og vi kunne sagtens se mulighederne i dem.


Dette er den ene bænk, som i første omgang kom i kyndige hænder hos svigerfar. Han fik banket bænken sammen, så man igen kunne sidde sikkert i den, og så blev den afleveret hos os.


De sidste par dage er så gået med, når tiden har været der, at få bænken shinet op. Første skridt var at få den slebet, hvilket må siges at være tiltrængt. Det nederste bræt er ikke slebet, så jeg var ikke i tvivl om, hvor jeg var nået til.


Den fik et "klat" af den atracitgrå, som vi efterhånden har pladret alt tænkeligt ind i, og som vi havde stående i kælderen, og her er så det færdige resultat, tænk at den skulle være smidt ud.


Nu står den på siden af vores hus og pynter ved siden af nogle tomatplanter, som er pakket ind i mursten. Tænker at dette hjørne skal være mit italiensk-inspirerede hjørne, så det er bare om at fylde op med krukker, blomster og andet godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar