tirsdag den 2. juni 2015

For pokker da også

I går aftes, mens jeg lå og skulle have den lille til at sove, hørte jeg, at der skete ulykker udenfor.


En af mine pelargonier, ved hovedtrappen, var faldet i blæsten.


Det er anden gang inden for en måned, at en af mine pelargonier vælter ned og krukke m.m. går i stykker. Sidst var det denne pelargonie det gik ud over. Jeg kom hjem til smadret krukke og halvdelen af planten var knækket af. Den kom i en plastikpotte (da jeg var udgået for finere potter), jeg satte den i læ nede på trappetrinet, men den kunne åbenbart ikke modstå blæsten i går, så den væltede for anden gang.
Hvad er det for et vejr, der efterhånden er kommet. I seks år har vi haft pelargonier stående ved hovedtrappen uden problemer. Det er første år, det har blæst så meget, at de er væltet. Enten er det bare voldsomt meget mere blæsende end normalt, eller også har jeg gødet og vandet planterne for godt, så blæsten bedre kan få fat i dem. Nå men pelargoniernes storhedstid ved trappen må jo nok siges at være slut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar