Påskeklokker er nemme planter, jeg har ikke gjort meget andet end at sætte dem i jorden, og så har de klaret sig selv derfra. De kan klare alt fra skygge, halvskygge til sol, hvis de da så bare ikke tørrer ud.
Tidligere på året var jeg en tur i haven efter påskeklokker, og her er et lille udsnit af, hvad det blev til.
Som man kan se, så har jeg i tidernes morgen købt blomsterne i hvide og violette farver, men de fås også i lyserød og så blander alle farverne sig flittigt ved bestøvning.
Ønsker man flere planter, er der to muligheder: Enten kan man dele planten eller så fra frø.
Ønsker man flere blomster i samme farvemiks som moderplanten, skal man dele planten. Dette kan efter sigende først gøres efter nogle år, så plantet er vokset godt til. Dette har jeg ikke prøvet endnu, så kan ikke sige præcis, hvordan dette fungerer, men det kunne være jeg skulle få det afprøvet, og så lægger jeg selvfølgelig info ind her om resultatet.
Den anden mulighed for flere planter er fra frø. Har man plantet påskeklokker i sin have, så kan man med tålmodighed vente på, at de selv formerer sig videre og fylder et større areal ud. Man kan også forsøge sig med at lave nye planter af frøene. Det der er ved at lave sine egne planter af frøene er, at man aldrig kan vide sig sikker på resultatet. Blomsterne bestøver hinanden på tværs, og derfor kan der komme mange fine, nye bud på påskeklokker ud af ens anstrengelser. Det er også en rar ting at vide, hvis man nøje har udvalgt sig en helt bestemt påskeklokke, for lader man bare blomsterne sætte frø som det passer dem, så er der hurtigt et større miks i blomsterbedet. Hvis man vil undgå det, skal man fjerne frøstandende inden, de når at sætte frø.
Når man er på jagt efter påskeklokker, så er det nogle små buske med en masse blomster på. De ser umiddelbart ikke særligt prangende ud, faktisk kan de se lidt triste ud, da alle blomsterne hænger med hovedet nedad. Men kender man til påskeklokker, så ved man også at sandheden er en anden. Løfter man hovedet op, viser der sig den smukkeste blomst, og vil man have rigtig fornøjelse af dem, kan man lægge dem i et vandbad, så er man da sikker på at se blomsten, som den er.
Når blomsterne begynder at sætte frø, kommer der disse "oppustede" frøstande inde i blomsten. På billedet til højre kan man se en frøstand, som har åbnet sig og smidt alle sine frø. Inden man tager frøene, skal man være sikker på, at de er "kogt færdigt". Man kan forsigtigt klemme på frøstanden, og åbner den sig uden problemer, så kan man tage frøene.
På billedet ovenover kan man se, hvordan påskeklokken ser ud, når den er klar til at blive høstet. Ved siden af ligger en enkelt af de frøstande, som blomsten har og i forgrunden ligger frøene.
Vil man prøve at så sine egne påskeklokker, skal man være klar så snart man har høstet. Frøene kan efter sigende ikke klare sig længe inden, de skal i jorden, men skal mere eller mindre sås med det samme. De skal sås i jord og dækkes med et tyndt lag jord eller fint grus. Man kan enten sætte potterne i drivhuset eller i skyggen ved en busk. Så skal man sørge for at holde jorden fugtig hele sommeren og vinteren igennem, og er man heldig, er de begyndt at spire året efter.
Jeg forsøgte mig for et par år siden, men fandt først for sent ud af, at man skal så frøene med det samme. Samtidig har jeg et hukommelsesproblem, når det kommer til at vande, så om det var det ene eller det andet som var skyld i de manglende påskeklokker året efter vides ikke, men jeg skal helt klart have revanche. Det bliver dog ikke i år jeg vår afprøvet teorierne, for selvom jeg var ude og fotografere da blomsterne havde sat frø, ja så er der lige pludselig gået halvanden måned og nu har frøene sået sig selv. Ja ja, man kan ikke nå det hele, og så er det jo godt, naturen kan finde ud af at klare sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar