Her hersker kaos da så dejligt

Nu har jeg efterhånden fået skrevet en del herinde. Jeg prøver ikke at lave et glansbillede af, hvordan tingende ser ud herhjemme, men mange gange er det jo sjovere at skrive om de ting, som lykkes fremfor de ting, der lykkes knapt så godt.
Jeg elsker at se ting gro og blive til noget, mit problem er bare, som jeg også tidligere har skrevet, jeg er pokkers dårlig til at få vandet. En anden ting, som ikke er min stærkeste side - min mand vil nok nikke genkendende til dette - jeg er ikke begejstret for oprydning. Når man har have, så må der jo siges at være en del vanding og oprydning for, at det hele kan se pænt ud. En lille ferie, har ikke hjulpet på oprydningsproblemet, så det hele er ved at gro mig lidt over hovedet, og det er nu tid til et "knapt så pænt indlæg".

 

Mine roser ser forfærdelige ud. Jeg har ladet mig fortælle, at det generelt er et dårligt rosenår, men det tager nu ikke hele skylden. Alle blomsterne er nærmest gået ud, og tilbage er der store klaser af hyben, som venter på at blive klippet af. På trods af, at jeg har fliser og granitskærver omkring mine roser, så gror snerlen lystigt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har luget omkring denne ene rose, og alligevel er der et tykt, grønt, tæppe af snerler hele vejen rundt, og den snor sig lystigt helt op til toppen. Jeg så engang, at man kunne købe snerler på planteskolen. Det er lige før jeg vil sige, at man må hade sin have, hvis man frivilligt lader sådan en komme inden for dørene. 

En af mine andre roser er blevet overtaget af en anden "hadeplante" - humlen. De sidste par år er den blevet mere og mere aggressiv, og efter vi kom hjem fra ferie kunne jeg se, at rosen var helt viklet ind, selvom jeg har fjernet utallige gange i år. Det ser nærmest ud som om, den er ved at blive helt kvalt.

Et andet sted, som trænger til en kærlig hånd, er i drivhuset. Tingene gror i og for sig ganske fint derinde, heriblandt ukrudt og snerler.

Men i løbet af ferien, er der begyndt at visne en del blade derinde, og jeg har ikke nået at gribe ind, før "kaos" tog over.

Kvadratmeterhaven står ganske fint, men i baggrunden kan man se, at den gamle del af køkkenhaven er blevet invaderet af ukrudt. Jeg kan nærmest ikke komme frem til der, hvor jeg plantede mine kartofler tidligere på året.

Hindbærrene har haft det dejligt i år, de er vokset så meget, så jeg dårligt ikke kan sidde i min hyggekrog.

Min ene pottetomat ser noget sølle ud. Der er ikke mange grønne, sprøde blade på, men til gengæld har den en del røde tomater, så helt skidt er det da ikke.

Hvad der så ud til at skulle blive det første år med yin og yang bønner har sneglene sat en stopper for.

Og sidst men ikke mindst er der mine pelargonier, som trænger til at blive nippet gevaldigt.

Nå, men som jeg har prøvet at forklare min mand, når han begynder at bilde mig ind, at her er lettere kaotisk, det er et spørgsmål om de øjne der ser, man vælger jo selv, hvor man vil lægge fokus, og jeg slutter da ikke af med lutter "triste" nyheder fra haven. 

Jeg fik klippet den ene rose og luget omkring den, og se nu, hvad der viste sig inde bag alt det tørre og triste. En fin lille rose, og masser af små, nye knopper.