lørdag den 22. august 2015

Min farmors have - del 1

Min farmors have er fyldt med andet end buske, træer, frugter og blomster - den er smækfyldt med barndomsminder. Som barn boede jeg nærmest rundt om hjørnet fra min farmor og farfar, så min lillebror og jeg var tit på besøg. Mine fire fætre boede også tæt på, så vi mødtes tit til en lille leg i "min farmors have", hvor fantasien kunne få frit løb.

Haven er opdelt i sektioner. Der er forhaven, så er der et stykke have på siden af huset, lige når man kommer ud af havedøren til bagsiden af huset ligger et stykke flisebelagt have, derfra går man gennem en lille åbning til græsdelen af haven og aller bagerst ligger køkkenhave, skur m.m.

Gyngestativet da jeg var barn
Når man kommer fra huset og træder ud til baghaven, ligger et lille flisebelagt stykke have, som bliver flittigt brugt i løbet af sommeren. Her kan man sidde og nyde en kop kaffe, og da jeg var barn, var det den hjemmelavede saftevand, os børn nød godt af. Her er også et fint, gammelt gyngestativ. På billedet er det min fætter, der sidder og får sig en lille slapper. 

Gyngestativet nu
Når man besøger "min farmors have" nu, er gyngestativet gemt godt af vejen bag en kæmpe klartrehortensia, som har fået lov at vokse godt til. 


Kigger man nærmere i denne "kæmpeplante", kan man se, at inde i vildnisset hænger et lille foderhus til fuglene. Min farmor og farfar har altid været glade for fuglelivet i haven, og jeg kan også mindes et par gange, hvor min farfar har bandet et par katte langt væk.


Hvis man går videre om i haven, og lige før man når græsdelen, er der et lille træ (billedet ovenover). 



Tager man et blik ind under alle bladene fremtoner den hyggeligste lille hule sig. Grenene er krogede og så lave, så vi som børn brugte grenene som stole, hvor vi kunne sidde og kigge ud på alle der gik forbi. Vi har nok ikke været helt usynlige for omverdenen, men dengang følte vi, at det var et af de hemmeligste steder i verden. 
 


Forbi "huletræet" og videre gennem en lille åbning kommer man til den del af haven, hvor der er græs. Her står min farmor og kigger ud over alle herlighederne. Før i tiden, også før min, vi skal helt tilbage til min farmor var ung og havde sine egne børn rendende rundt i haven, der var denne del af haven køkkenhave. Min farmor fortalte at ca. halvdelen af grunden har været køkkenhave, det vil sige omkring 500 kvm. Der har været lidt at holde styr på, men det var det, der var med til, at de var selvforsynende i frugt og grønt.


I den tid jeg kan huske har der dog været græs på dette stykke og så har havens frugttræer stået her. Der er efterhånden ikke mange tilbage, men det gamle Fillipa æbletræ står her stadig. Det har gennem tiderne givet et hav af æbler, og noget af det bedste var, når der blev lavet æbletrifli af dem. Der var så mange æbler, at de blev plukket og gemt i kasser, så de holdt vinteren med. Jeg husker tydeligt, når man kom på besøg, så lå der altid disse æbler i frugtskålen. Jo længere vi kom hen på året jo mere rynket blev skralden, så der sad min farmor og farfar og skrællede æbler til os børn, og de smagte jo fantastisk.

Selvsået brombær

Som årene er gået, har haven fået lov at bestemme mere og mere, hvilket også kan have sin charme. Her er der en selvsået brombær, der har forvildet sig ind i blomsterbedet.

Belle De Boscop

Det er som sagt ikke mange frugttræer der er tilbage i haven, men her er et lille æbletræ Belle De Boscop, som er sideskud fra det oprindelige æbletræ, der væltede for en del år siden i en storm. 


Et af de gamle æbletræer stod her, men nu er der kun en stub tilbage, som er omkranset af Hosta/Funkia.


Min farmor er en mester inden for genbrugens kunst, og denne træstub er ingen undtagelse. Går man tættere på ser man, at stubben er hul og bliver brugt som "krukke", hvor der er plantet hornvioler i. 


Min farfar elskede deres have og gik meget op i at samle frø. Specielt husker jeg, at han hvert år sad ved skrivebordet med en pibe i munden, en gammel avis foldet ud og sorterede tagetisfrø. Der var tagetis over det hele i haven. Efter jeg har fået have, har jeg fundet ud af, at de holder skadedyr væk fra tomater og nok også andre planter. Da jeg spurgte min farmor, om det var derfor, de havde dem sagde hun, nej det var bare fordi min farfar kunne lide dem. Han såede store mængder frø hvert år, og når blomsterne var klar, fik min farmor stukket dem i hånden, og så kunne hun plante dem, hvor hun havde lyst. På billedet af min farfar herover kan man i baggrunden til venstre se, at mange af hans tagetis var plantet rundt i kanten af bedende.



Da min farmor er ved at komme op i årene, hun bliver 90 i år, så er det godt, hvis tingene kan passe sig selv. Hun klarer selv meget derhjemme, men som hun siger, så går tiden så hurtigt, og når hun står op om morgenen og har en plan for, hvad der skal ske i haven, så står hun pludselig sidst på dagen og er aldrig lige nået til det. Det bliver derfor ikke længere til hjemmedyrkede tagetis rundt i bedkanten, der er i stedet plantet Tusindstråle, og så skulle det gerne kunne klare sig selv, dog med hjælp fra havemand.


I haven står der også et kæmpe bøgetræ. Det er beskåret for ikke så længe siden, men det er nu stadig stort og flot. Det stod på grunden da min farmor og farfar overtog huset for mange mange år siden, så min farmor mener, at det efterhånden må være omkring 100 år gammelt.


Det store bøgetræ smider selvfølgelig også en masse frø, og nogle af disse bliver også til små træer. Selvom det er et bøgetræ med grønne blade kan det godt lave røde bøgetræer, og her inde i krattet står et lille, rødt træ og strækker sig for at nå solens stråler. 

Det var første del af "min farmors have". Efter jeg havde været på besøg hos min farmor og fik taget et hav af billeder, og jeg efterfølgende sidder her ved tasterne, kan jeg godt se, at det bliver lidt af en fortælling jeg kommer ud i. Da hverdagen ikke undlader så meget skrivetid, som man kunne ønske, og jeg samtidig gerne vil have historien skrevet, har jeg derfor valgt at dele den op og forhåbentlig går der ikke længe før, end at sidste del af historien bliver færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar