onsdag den 1. april 2015

Ny plads til gasbordet

Siden drivhuset kom til, har gasbordet haft en fast plads der. Jeg havde en plan om, at jeg skulle sidde der og nyde en kop kaffe og kigge på alle mine planter. Virkeligheden er en anden. For det første har tiden ikke rigtig været til det, og så har bordet mest været brugt til at potte om på, så det har været fyldt med jord og ikke været særligt indbydende.
Nu da jeg har lagt ny taktik med hensyn til mine tomatplanter, så var der ikke plads til bordet længere, og godt det samme.
Nu står det som plantebord foran drivhuset, hvilket jo må siges at være mindst lige så godt.


I flytningen af alle mine jordbær, var der en del, som ikke kunne få plads i kvadratmeterhaven grundet pladsmangel. Nu er der kommet nogle i potter på bordet.


Dem burde sneglene da lade være i fred, så mon ikke vi skulle kunne få et par jordbær her også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar